OM MIG
Jeg hedder Anna-Maria Rose Nielsen.
Jeg hjælper virksomheder, skoler og organisationer med at blive set – klart, professionelt og strategisk.
Med en baggrund som cand.mag. i fransk og Master i dansevidenskab (Kunst og Kultur), kombineret med næsten 20 års erfaring inden for undervisning, formidling, projektledelse og kommunikation, arbejder jeg i krydsfeltet mellem analyse, strategi og visuelt udtryk.
Jeg er særligt interessant for organisationer, der har brug for en person, der både kan analysere (meningsdannelse, diskurser, målgrupper) og eksekvere (formulere, designe, facilitere og udvikle) – på deltid.
Med afsæt i kritisk diskursanalyse (Fairclough samt Laclau & Mouffe), mange års formidlingserfaring og en bred praktisk baggrund inden for kommunikation, undervisning og projektudvikling, hjælper jeg skoler, institutioner og virksomheder med at skabe klarere budskaber, stærkere fortællinger og mere præcis kommunikation.
Hvorfor vælge mig på deltid?
Du får adgang til en seniorprofil med stærke kompetencer. Fælles for alle opgaver er et skarpt fokus på analyse, præcision og helhed.




Hvem jeg er
Jeg er specialiseret i at omsætte komplekse budskaber til klar og målrettet kommunikation.
Begge mine specialer er bygget op omkring diskursteori og kritisk diskursanalyse (Fairclough samt Laclau & Mouffe). Det betyder, at jeg ikke bare skaber indhold, der ser godt ud. Jeg analyserer, hvordan sprog, narrativer og magtforhold former meningsdannelse – og bruger den indsigt til at skabe budskaber, der lander præcist hos den ønskede målgruppe.
Jeg kombinerer akademisk analyse (særligt politisk diskursanalyse og kulturanalyse) med praktisk kompetence inden for strategisk kommunikation, branding, visuel formidling, projektudvikling og bevægelses-/mentaliseringsarbejde. Jeg er didaktisk stærk, kreativ og målrettet i formidling over for forskellige målgrupper.
Jeg arbejder med strategisk visuel kommunikation, hvor illustration, logoudvikling, identitet, tryksager, digitale udgivelser, tekstskrivning, brandstrategi, hjemmesideudvikling, SEO og SoMe går hånd i hånd. Arbejdet udføres primært i Procreate, Adobe-pakken og Canva. AI bruges kun til praktiske opgaver som tjek af slåfejl, sprogforfining og rensning af illustrationer.
Jeg har arbejdet som strategisk kommunikationsansvarlig, grafiker, lærer på efterskole, højskole, gymnasium og universitet, daglig leder og projektudvikler. Den kombination giver mig en bred forståelse for både det strategiske, det didaktiske og det praktiske.
Min baggrund
- Cand.mag. i fransk (Københavns Universitet & Université Nice Sophia Antipolis)
Speciale i politisk diskursanalyse (Fairclough / Laclau & Mouffe) af den europæiske sprogtraktat
- Master indenfor Kunst og Kultur
Nordisk mastergrad med speciale i diskursanalyse af kulturpolitiske debatter
- Uddannet projektleder
- Tæt på 20 års undervisnings- og formidlingserfaring på efterskole, gymnasium, højskole og universitet
- Erfaring med branding, visuel identitet, content production, SoMe og hjemmesider
Vision
At hjælpe mennesker og virksomheder med at få idéer til at stå tydeligt frem – gennem ærligt design, klar kommunikation og visuelle identiteter, der føles rigtige.
Jeg vil være den stille kraft bag udtrykket: lytte, forstå og oversætte visioner til noget visuelt, brugbart og strategisk – uden at overdøve dem. Altid med et håndværksmæssigt afsæt.
Lidt mere personligt
Bæredygtighed ligger mig meget på sinde. Det har været et omdrejningspunkt både i min undervisning og i min hverdag – ønsket om at efterlade verden en smule bedre.
Jeg bor på Tåsinge med min familie. Jeg er fleksjobberettiget og arbejder koncentreret og effektivt inden for de timer, jeg har til rådighed.
Jeg sætter pris på ordentlighed, æstetik og samarbejde – og jeg leverer altid et solidt stykke arbejde.

_edited.png)